Præfabrikerede træelementer
– produceret på Fyn
AMOVIDO A/S er en elementfabrik i Stenstrup på Fyn. Vi producerer præfabrikerede gulv-, væg- og tagelementer i træ til tilbygninger, annekser, sommerhuse og helårshuse i hele Danmark. Elementerne bygges under tag på fabrikken og leveres færdigisolerede og klar til montage, så dit råhus kan rejses på kort tid.
TRADITIONEL ISOLERING ELLER PUR – DU VÆLGER
Vi bygger elementer med traditionel mineraluldsisolering fra bl.a. Rockwool, Knauf og Isover – den løsning de fleste tømrere og rådgivere kender. Vil du have slankere vægge, kan elementerne leveres med PUR – se forskellen på mineraluld og PUR. Begge løsninger lever op til kravene i BR18. Vi samarbejder med private bygherrer, tømrere, arkitekter og entreprenører. Se priser og beregn selv eller kontakt os for et tilbud.
AMOVIDO PROJEKTER
Her er et udvalg af de huse, sommerhuse, annekser og tilbygninger, vi har leveret elementer til. Vælger du vores standardstørrelser, får du den laveste pris og den hurtigste produktion. Se alle projekter →
ELEMENTERNES HØJDEPUNKTER
Vores kvalitetselementer anvender alle de nyeste standarder og krav.
Vores team er altid glade for at hjælpe dig med deres knowhow og erfaring og besvare alle dine spørgsmål.
Miljøet
Vi bygger med FSC-certificeret træ, som er et fornybart byggemateriale. Elementerne produceres under tag på fabrikken efter mål, og det giver mindre spild af materialer og færre kørsler til byggepladsen end traditionelt byggeri.
Reduceret Co2
Træ er et fornybart materiale, der binder CO2, mens det vokser. Elementerne kan desuden skilles ad og genbruges, hvis bygningen engang skal ændres.
Energieffektivitet
Alle elementer isoleres efter kravene i BR18 – med mineraluld eller PUR. Velisolerede vægge, gulve og tage giver et lavt energiforbrug til opvarmning og et behageligt indeklima året rundt.
Du får mere bolig
Vælger du PUR-isolering, bliver ydervæggene markant slankere end med traditionel isolering ved samme isoleringsevne. Hvor meget afhænger af byggeriet – fx om det er et sommerhus, et anneks eller et helårshus. Slankere vægge giver flere kvadratmeter indenfor på samme bebyggede areal, hvilket især er en fordel, hvor grunden eller bebyggelsesprocenten sætter grænser.
Ændringsbar konstruktion
Elementerne er bygget som en almindelig trækonstruktion, så de kan bearbejdes med kendt værktøj. Skal der senere laves en ny åbning til et vindue eller en dør, kan en tømrer gøre det som i ethvert andet træhus – også i elementer med PUR, da skummet er meget formstabilt.
Velkendte materialer
Vi bruger materialer, som danske håndværkere kender: konstruktionstræ, mineraluld fra bl.a. Rockwool, Knauf og Isover, plader fra Fermacell, Swisspearl og Knauf samt PUR. Du får ikke et eksperiment, men en gennemprøvet konstruktion produceret under kontrollerede forhold.
PROCESSEN NÅR DU KØBER ELEMENTER HOS AMOVIDO
FRA FØRSTE KONTAKT TIL FÆRDIGT RÅHUS
Du sender tegninger eller en skitse og får en budgetpris. Når budgettet er accepteret, beregner vi det endelige tilbud med de elementer, plader og ydelser, du har valgt. Derefter udarbejder vi tekniske tegninger, producerer elementerne under tag på fabrikken og leverer dem klar til montage.
NYHEDER
Senest nyt omkring AMOVIDO A/S – Besøg vores Linkedin side
